Juni 2008:
Søndag d. 1/6 tog vi med Bjarne, Christoffer og Simon til "deres" sted "Booroomba Rocks", 45 min. kørsel ud af Canberra. En flot køretur op i bjergene og derefter 1½ km vandretur opad. Der var mange sjove steder at klatre.
Maria skulle have en hjælpende hånd - og kom endda også lidt op på Bjarnes skulder!
Sikken en udsigt fra toppen... man kan se helt til Canberra. Det er også et godt klatre-sted. Der var EN anden familie på toppen - og det var Marias polske veninde og hendes familie; Maria havde lige været på "sleep-over" dagen før!
På en nærliggende "campsite" fik drengene tændt bål og vi lavede pølser. Så på denne officielt 1. vinterdag grillede vi udenfor! Vi havde en hyggelig og dejlig dag.
Flot udsigt ud til bjergene - på vej til fodbold. Vi spiser italiensk på vores bryllupsdag d. 5/6. Maria modtager en "award" for at have øvet flittigt på læsning og skrivning.
Jacob og jeg kørte søndag d. 8/6 de 2 timer til stranden for at surfe (jeg lånte en våddragt og Jacobs gamle board) Vi kørte til Broulee, og var heldige at have rigtig gode bølger. Jacob surfede 1½ time, jeg klarede knap en time, så var tæerne ret kolde. Skønt var det, - var ikke meget koldere end en dansk sommerdag.... og vi nød vores dag!
Frokost og ridning på Felicity, Steve og deres datter Rosalyn's farm, ½ times kørsel ud af Canberra. Vi var sammen med Alison, Tim og børnene derud. - Steve boede sammen med Alison og Tim i '85, mens jeg også boede der; det var sjovt at møde Steve igen.
Alle børnene fik en lang ridetur rundt på deres landområde.
Maria har besøg af Patience fra Zimbabwe, de er stadig "bedste venner". - Udklædning, picknic på vores "oval" (sportspladsen bag vores hus)
- og baseball-træning. - Jeg syede puder og lavede opslagstavler indimellem.. - skal på marked dagen efter.
På "Old bus depot markets in Canberra" søndag d. 15/6 har jeg en stand sammen med Kristine (som sælger søde børne-t-shirts med tryk). Jeg solgte ikke så meget, men nok til, at det må jeg prøve igen (har også en masse, jeg håber at få solgt....!)
Jens' fødselsdag d. 18/6;
Sang og gaver på sengekanten, - danske kanelsnegle og vandmelon til morgenmad!
Om aftenen skal Jens og drengene til deres onsdagsfodbold-træning, - og denne dag skal Maria prøve at træne fodbold på et hold også. Derefter køber de pizza'er... - Mette har fået lov til at holde fri; skal se "Sex and the City" med en veninde (Jens slap!) - Er det bare en herlig fødselsdag....!!?
Maria til hendes første fodbold-træning! Disse grøn-røde papegøjer er meget sky, så tættere på kan jeg ikke komme...
Maria var 2 dage på besøg på "Red Hill", hvor hun skal gå efter vinterferien, derfor har hun også skole-uniform på. - En dag efter skole tog vi forbi denne kuppel for at se den indeni; børnene havde set den i en space-film, så de ville gerne se nærmere på den. Det er dog ikke et museum, men et konference og undervisningssted. - I stedet tog vi på National museum of Australia, som ligger ved siden af.
En lørdag formiddag er Maria med Matilde ude og skøjte. - Maria synes dog, at hun slog numsen rigtig meget...
Alison inviterede os til AFL-kamp (Australsk fodbold; Australian Football Leage); Melbourne (Alisons hold) mod Sydney. Desværre tabte Melbourne..., men det var en oplevelse at se dette helt anderledes boldspil. De mange dommere gjorde præcis de samme ting efter hvert mål; vinken med flaget, løbe med bolden ind til midten etc.
Velkommen til rundtur i vores hus på 53, McIntyre Place; først vores kombinerede bordtennisrum, entré og gæsteværelse. Kig ned af gangen.
Marias værelse med bogstav- og Bratz-plakater.
Jacobs værelse med fodboldplakater, flag, TV og hans surf-board.
Caspers værelse med hans fodbold-idoler, australsk flag og sækkestol.
Badeværelset. Jens & Mettes soveværelse.
Vaskerum og ekstra toilet. Spisestue med fugleplakat og Australiens-kort.
Køkken - med udgang mod garagen.
Kombineret daglig- og TV-stue, kontor og for øjeblikket Mettes systue. Udgang til have og på den anden side til vores BBQ-sted.
Fredag d. 27/6 er det Marias "graduation"; nu er hun færdig med sit intro-forløb på Hughes. (Hun har dog stadig 1 uge tilbage på skolen før 14 dages ferie) Maria fik diplom, og hun læste et stykke op og kunne et andet stykke udenaf af en aboriginal-historie, som alle børnene havde en andel i. Hun klarede det meget flot og vi var alle 4 meget stolte af hende!
Venskabs-sangen, hvor far kunne være med i dag. - Maria sammen med Atum og Tumay (fra Tyrkiet) og Patience (fra Zimbabwe). - Til "afternoon-the" på biblioteket er Maria sammen med hendes lærer Mrs. Amonsen.
Graduation-fest om aftenen; Tea og Mathilde. Casper og Nick. Jacob, Tom, Jens og Tim.
Maria læser sit stykke op for os igen! Mathilde blev og sov; Maria viser billeder hjemmefra - og sidder model, mens Mathilde tegner.
Cykeltur rundt om søen med Tim og Nick søndag d. 29/6. Her kaffe- og varm cacao-pause.... (Casper er til fodbold-træning)