Billeder:
Nyeste Sep.-Okt.2007 Nov.2007 Dec.2007 Jan 2008 Feb.2008
Mar.2008 Apr.2008 Maj-Juni2008 Juli2008 Aug.2008 Sep.2008
Okt.2008 Nov.2008 Dec.2008 Jan.2009 Feb.2009 Mar.2009
Marts 2008:
Besøg på Finniss; en giftig edderkop, en "Redback", fundet udenfor. Caroline og Nick til frokost - og en edderkop udenfor (fotograferet indefra)
Maria har besøg af Patience fra Zimbabwe.
Besøg af Mettes kusine Nomi d. 4 - 25/3:
Endelig kom hun tirsdag aften, det har været en lang ventetid for børnene.
En lille rundtur i Canberra. - "Red Hill Lookout" og sorte svaner i "Weston Park".
Maria til gymnastik og i skole..
Påfugle i vores have og store firben i Botanisk have.
Vi var inviteret med til Jens' kollega Nanda's bryllup med René. Katolsk vielse, hvor brudeparret dansede ud af kirken.
Depot beach d. 9-10/3:
2 dage ved "Depot beach", vi boede en enkelt nat på campingplads med vores telt. Igen en smuk strand med spændende klipper at klatre på.
Klipper, sjove huller, bølger - og en død søhest.
BBQ på campingpladsen med papegøjer rundt omkring os.
Om aftenen fik vi besøg af en possum-mor med unge på ryggen. Næste morgen kom denne latterfugl forbi (se over Nomis hoved)
Efter at have pakket teltet sammen, kørte vi til nabostranden "Pebbly Beach" (1. billede), endnu en flot strand. Børnene ville gerne vise Nomi "vores" strand (de næste 3), så om eftermiddagen kørte vi til "South Durras".
Aftensmaden var selvfølgelig "Fish and chips" i Batemans Bay, og en film på DVD'en på vejen hjem.
SÅ fik vi nøglen til vores næste hus, 53 McIntyre Place. Vi havde nogle travle dage, vi havde 3 dage til at komme ud af vores hus på Finniss. - 1. måltid, på terrassen foran huset, se bilen med traileren i baggrunden. Nomi og jeg besøgte også "mit sted", "Dump'en" eller "Recycling-centralen"....
Hygge ved Alison og Tims pool. Alison serverede Gin og Tonic! - Det er da bare ferie. Mit lækre grøntsagsmarked, åbent torsdag - søndag.
Fredag aften tog vi til Tidbinbilla ved BBQ'en. Vi mødtes med Jane og børnene. Vi så emu'er, kænguroer, papegøjer og en stor flok får hen over vejen på vej hjem.
Sydney d. 15-16/3:
Weekend-tur til Sydney i 30 grader! - Vi parkerede tæt ved centrum; gik gennem Chinatown, så et stort indendørs marked og Hyde Park. Vi var oppe i "SydneyTower" med en fantastisk udsigt helt ud til havneudmundingen. Med i billetprisen er en filmfremvisning, hvor vi i 30 min så en masse om Australien; en rigtig god turistfilm!
Vi så flere haver, pools og tennisbaner på toppen af husene!
Utzons operahus bliver ved med at være imponerende!!
Dem gik der flere rundt af ved havnen... Der skulle drikkes lidt vand på denne varme dag. - "Mon det lykkes os at få et hotel-værelse for natten...?" Det havde ikke lykkedes os at booke inden, alt optaget.., men vi satsede på et "last-minut-hotel" - DET LYKKEDES; vi fik en hotellejlighed til 6 nordpå.
På havnefronten ved Operahuset skulle der være bryllup. - Vi så i det hele taget mange bryllupsselskaber denne lørdag eftermiddag. - På billede nr. 2 er det dog børnene, der pludselig var en del af show'et ved havnen. Billede nr. 3 og 4; en skøn sejltur rundt i havnen. Vi stod af ved Darling Harbour og kunne gå tilbage til bilen.
Næste morgen kørte vi til et supermarked, hvor alle kunne vælge deres yndlingsmorgenmad - og den tog vi med til Manly Beach. Vi badede i de 2 timer, vi kunne parkere der, og kørte så videre gennem byen, over Harbour Bridge til den berømte "Bondi Beach".
Her på "Bondi Beach var vi hele eftermiddagen. Det er her de unge, smukke og berømte bader.... (og så os), - og for første gang så vi topløse solbadere, piger der promenerede frem og tilbage langs stranden og unge livreddere med moderigtige store retro-solbriller... Vi lejede et surf-board til Jacob, så han kunne nyde de gode bølger.
Farvel til "Bondi Beach". Langsom kørsel gennem Sydney (her er vist altid kø...) forbi flotte gamle bygninger.
Hjemme igen til aftensmad fra BBQ'en i haven. Besøg af en af de possums, der løber rundt på vores tag om natten!
Tillykke til Nomi d. 18/3. Frokost i haven, bare os 2; der er 35 grader....
Det er jo næsten som at være hjemme... - På vej til zoo, hvor børnene viste Nomi rundt! Udkigspunktet "Mt. Ainslie" på vejen hjem.
Så er det ved at være påske; Nomi har købt gaver til os. - Hygge med fodbad, en bog og lidt chokolade!
Påsken d. 21-24/3; tur til Jervis Bay bl.a.:
Så har vi 4 dages ferie, hvor vi har booket plads på en campingplads ved vandet lige nord for Jervis Bay, Culburra Beach. Vi kører igennem Kangaroo Valley, men da det regnede og var tåget brugte vi tiden på at besøge en gammel by, Berrima, hvor den gamle retsbygning er indrettet som museum. - Igen mulighed for børnene at klæde sig ud. - Det er altså IKKE Jens i midten... Håber så på bedre vejr, når vi skal hjemad!
Fine gamle huse.
En rigtig turist-by, her div. pestoer og marmelader fra området.
Vi slår teltet op på Culburra Beach Camping. - En hurtig badetur, det var en kold dag.
Køretur nordpå mod Kiama, et frodigt og flot område. - Herligt gensyn for os med "The Little Blowhole"; kan I finde Jacob under paraplyen?
Et fantastisk område. Videre til en badetur og body-surf-tur.
Frokost, lidt gymnastik og cricket med nogle af de lokale.
Videre til det store "Blowhole". - Klipper skal klatres på.
Vi talte op til 9 pelikaner i havnen. - Det ER et imponerende dyr.
Plakat, der advarer om hajer i havnen efter solnedgang... Naturlig pool i klipperne. En vejplakat på vej hjem.
3. dag går turen til Jervis Bay. Her hovedbyen Huskisson.
Vi kørte videre til Hyams Beach med "verdens hvideste sand" (?). Det VAR meget hvidt og vandet havde en anderledes farve pga. det hvide sand.
Vi var heldige at skyerne forsvandt, så vi nød vandet og solen i et par timer.
Sidste dag; stadig sol, så vi skulle lige have en badetur. - Farvel til latterfuglene og pelikanerne. Vi kørte forbi nabostranden, hvor surferne blev kaldt op af vandet, pga. at der var set hajer i farvandet.... - Vi skulle videre!
Turen hjem gik igen igennem Kangaroo Valley. Desværre meget tåge, så desværre ingen udsigt...; børnene står foran hvad der skulle være udsigt over hele dalen. Her var faktisk startbane for paraglidere. - Den udsigt må vi tilbage og se senere!!
Her var lidt at se. Træbregner; her var smukt og frodigt.
"Verdens bedste pies"..., dem inviterede Nomi på! - Uhm... (Australierne har meget "størst", "længst", etc.) En flot græshoppe på en parkeret bil.
Vi nåede også at se "Fitzroy Falls", fantastisk flot! - Se engang!
Vejen hjem; oppe på det flade plateau igen. - Nomi rejste hjem dagen efter, efter 3 fantastiske uger!
|